SAØ - Sammen-

slutningen af

Amatørarkæologer

i Østsjælland

Kære alle amatørarkæologer

Som opfølgning på sidste års vellykkede tur til Lund vil vi bl.a. gentage turen til de igangværende spændende udgravninger af vikingetiden i Uppåkra.

 

Af hensyn til åbningstider og rundvisning, har vi planlagt at starte med at køre til Kiviksgraven i det østlige skåne, hvor vi forventer at være fremme lidt efter kl. 10. Kiviksgraven anses for at være Nordens største gravrøse og blev bygget ca. 1400 f Kr. i ældre broncealder. Fund på stedet peger på, at der mindst her har været begravelser i en periode på 600 år. Den mægtige stenrøse på 75 m. i diameter kom først til efter den sidste begravelse var fundet sted. Helleristningerne inde i graven viser de ritualer, som formodes har fundet sted på gravpladsen, hvor det fysiske sted møder det åndelige. Entre til graven koster 25 svenske kr. (gruppe på 10 kun 20 kr.)

Nogle hundrede meter fra Kiviksgraven ligger gravfeltet Ängakåsen (kås betyder havn). Området består af en skibssætning med omkring 130 sten, to hustomter og jordvolde. Endvidere er der på stedet en stensætning med en bautasten kaldet pengastenen med 25 skålgrupper.

Der er i området en hyggelig cafe i en ombygget gammel mølle, hvor man kan købe hjemmebag, smørrebrød og vafler mv.

Herefter kører vi til Uppåkra uden for Lund, hvor vi kan deltage i rundvisningen på gravfeltet kl.13.00. Det fremgår af nedenstående link er her en gravcafè, der har åbent til 14.30 og hvor der er mulighed for købe forskellige drikkevarer mv. og bøger/smykker.

 

Sidste år tog mange efterfølgende ind til den store moderne og fantasi-æggende udstilling BARBARICUM på Lunds Universitets Historiska Museum, hvor en stor del af det enorme fundmateriale fra Uppåkra vises. I Lund er det endvidere muligt at se Lund Domkirke, som er Nordens største metropolitankirke grundlagt omkring 1100.

Vi påtænker at kørslen sker samlet i så få biler som muligt og at man så vidt muligt deles om udgifterne til brændstof og broafgift pr. bil.

Turen starter fra parkeringspladsen ved Strøby kirke kl. 8.00 og vi forventer at være tilbage senest kl. 18. Af hensyn til planlægning af samkørslen bedes interesserede deltagere melde tilbage til undertegnede senest d. 25. september, herunder at man mangler kørelejlighed.

Flere oplysninger kan ses på nedenstående link

 

http://www.kiviksgraven.se/

http://www.uppakra.se

http://www.luhm.lu.se/

 

 

Stiftet 4. januar 1995

 

Køge Museum

Nørregade 4, 4600 Køge

www.koegemuseum.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________